Nye Beboere

Nice to know / Need to know

Er man ny her på kollegiet, er der en masse ting der er gode at vide, herunder finder du en række oplysninger, der er gode at kende til.

Ansvar og pligter

Du er forpligtet til at have læst og forstået kollegieordenen samt kollegiets vedtægter der er at finde på under ”dokumenter”

Postkassen

Er du ny beboer skal du have dit navn på postkasse for at kunne modtage post – bl.a. dit nye sygesikringsbevis. Smid en seddel i postkassen hos næstformanden med dit navn og det nummer du bor i, så laves der et skilt til dig, du kan sætte på postkassen. Husk at fjerne det gamle skilt. (Vi frabeder os hjemmelavede navneskilte)

Reklamer – Nej tak!

Hvis du ikke er vild med at få en kæmpe stak reklamer i din postkasse og måske gerne vil gøre noget godt for miljøet så skulle du overveje at sige “Nej Tak” til reklamer.

https://www.postnord.dk/modtag/nej-tak
Det tager kun to minutter at tilmelde sig på dette link og klistermærket bliver sendt til dig med posten!

NB! Har du allerede et skilt og er forvirret over hvorfor du alligevel får reklamer? Faktisk skal du hver gang du flytter, tage stilling til om du vil have reklamer på din nye adresse. Så selv hvis der er et skilt på din postkasse når du flytter ind, gælder det skilt ikke for dig.
(Husk endelig at skrabe det gamle skilt af før du sætter det nye op, det er god stil)

PS. Modtager du post til en tidligere beboer af din andel? Streg navn og adresse ud med et stort kryds, skriv “ukendt på adressen” på forsiden af brevet og aflever det i en postkasse eller på posthuset, det koster ingenting.

Indkøbs muligheder

Tæt på kollegiet finder du Netto, Bilka og Rosensgårdcentret.

Årshjul

Du har mulighed for at se de faste aktivitete for kollegiet i årshjulet