Haveudvalget

HAVEUDVALGET ER IKKE AKTIV. KONTAKT BESTYRELSEN HVIS DU GERNE VIL GENAKTIVERE UDVALGET!

Her på kollegiet ville vi gerne forbedre og få noget mere ud af vores grønne områder, og gøre området mere hyggeligt. Derfor har vi nedsat et haveudvalg, der kan hjælpe til at gøre vores kollegie flottere og udnytte vores udearealer bedre – blandt andet ved at foreslå nye projekter og ansøge om budget til dette hos bestyrelsen.

I Haveudvalget er der møder så oftest der findes anledning hertil, og det også denne gruppe, der står for de halvårlige Fællesdage, hvor vi sammen får ryddet op og gjort pænt på kollegiets udendørsarealer.

Hvad går det ud på?
Her på kollegiet har vi valgt at have et haveudvalg for dem med grønne fingre og interesse for vores grønne fællesarealer. Haveudvalget er oprettet af beboerne for beboerne, udvalget er derfor lige hvad vi gør det til. I haveudvalget diskuterer vi og træffer beslutningen om kollegiets grønne fællesarealer, og det er derfor os der primært bestemmer, hvordan tingene ser ud og skal være.

Hvem kan være med?
Alle beboere på kollegiet kan være en del af haveudvalget – det kræver intet andet end lysten og engagement at være med.
Har du lyst til at være med i haveudvalget, så find vores gruppe på Facebook, og meld dig ind, hvis du gerne vil have indflydelse på vores grønne områder – ellers er du altid velkommen til at dukke op til et af vores møder og høre nærmere!

Møder
Vores møder bliver holdt med jævne mellemrum – dog kun så tit vi finder grund hertil. Møderne er relativt afslappede og kan være alt fra et længere møde om vores planer med udendørsområderne, til et kortere møde om, hvordan man benytter plantekasserne og dyrker sine egne grøntsager. Der er altså to dele af havegruppen – den hyggelige og den mere administrative – man er velkommen til at være selektiv – man vælger selv hvor meget man vil engagere sig!

Fællesområder
De grønne fællesområder vedrører os alle, så derfor er det i alles interesse at området ser godt ud og er rart at benytte. I haveudvalget står vi primært for dette – hvis der mangler nye borde-bænke sæt, vi trænger til nye buske eller vi godt kunne tænke os æbletræer og hængekøjer – så er det os der sørger for det sker!